Emballagestørrelser: 1, 2½ og 10 ltrs spande
Teoretisk rækkeevne: 7,5 – 10 m²/liter/lag
Tørretid: Berøringstør efter 25 min, genbehandlingstør efter 45 min.
Rengøring: Værktøj og spild afvaskes med varmt sæbevand, inden indtørring. Følg producentens anvisninger for rengøring af sprøjteudstyr
Overfladeforberedelse:
Overfladen skal være ren, tør, sund og uden skimmel, rust eller anden usund belægning, der kan hindre en god vedhæftning.
Skimmel afvaskes med et egnet rensemiddel. Sod og fedt afrenses med Grovrenser 14.
Al afskallende og løstsiddende maling fjernes. Fastsiddende maling slibes glat med overfladen.
Inden grunding af pletter, skjolder og stænk skal disse først fjernes mest muligt. Lad overfladen tørre helt inden påføring af  B-I-N® AQUA.
Underlagets fugtindhold må maks. være 12%.
Nyt puds primes med Zinsser Gardz.
Nyt galvaniseret stål affedtes.
Pulverlakerede overflader i god stand samt Plastisol slibes og affedtes grundigt.
Grunding
B-I-N® AQUA anvendes som grunder på hele overflader som træpaneler, byggeplader, døre, rammer, PVC, krydsfiner, beton, tidligere malede eller lakerede overflader, ikke-jernholdigt metal som galvaniseret stål, kobber, aluminium, rustfri stål og andre malbare overflader.
Pletforsegling:
B-I-N® AQUA er fremragende til pletgrunding af fugtskjolder indendørs, samt til pletforsegling af knaster, harpiks og stænk såvel indendørs som udendørs. Bemærk: Ved pletgrunding på porøse overflader kan grunderen muligvis ses gennem topmalingen. Pletgrunding anbefales derfor kun hvis en godt dækkende topmaling påføres efterfølgende. Bedste resultat opnås, hvis der påføres et fuldt lag B-I-N® AQUA mindst 45 min. efter pletgrundingen har fundet sted.
Knaster og harpiks:
Forsegles med 1 til 2 lag B-I-N® AQUA. Hvis træet er nyt, anbefales 2 lag. Ved brug på knaster og harpiks må der først genbehandles efter 2 timer. Produktet anbefales ikke til knaster, der stadig ”bløder” med harpiks.
Forsegling:
B-I-N® AQUA trænger ned i og forsegler porøse overflader og tørrer til en glat og jævn finish med særdeles god dækkeevne. B-I-N® AQUA er en fremragende grunder inden lakering og er ideel til træ, nyt og afhærdet puds, beton og betonblokke, stuk, gipsvægge, tapet og andre porøse overflader.
Stænk- og lugtblokerer:
B-I-N® AQUA blokerer effektivt fugtskjolder, nikotin, fedt, olie, sod, mug, garvesyre, farveblyant, læbestift og rustpletter. B-I-N® AQUA er også en fremragende lugtbarriere og eliminerer effektivt alle typer dårlig lugt fra bl.a. industrikøkkener og fødevareproducerende virksomheder og fra røg, nikotin, mug, pejse og varmeapparater samt urin fra kæledyr.
Brandskader:
Udskift stærkt forkullede underlag og fjern sod og andre forureninger med en tør kemisk renseserviet. Beskadigede overflader grundes med Zinsser B-I-N® AQUA for at blokere skjolder af røg, sod og fugt samt for at forsegle dårlig lugt.
Blanke overflader:
Blanke overflader, skabe, paneler, glas, Formica®, MDF, keramiske fliser og ikke jernholdigt metal kan grundes uden slibning eller mattering.
OBS: Læs altid databladet inden brug
Se teknisk datablad
Se sikkerhedsdatablad

 

Tilmeld nyhedsbrev
close slider