Ferielukket i uge 30

Vi holder sommerferie i uge 30 og beder jer derfor bestille varer i god tid.
De sidste ordrer modtages og pakkes fredag d. 18. juli kl. 11:00.

Ferielukket i uge 30

Vi holder sommerferie i uge 30 og beder jer derfor bestille varer i god tid.
De sidste ordrer modtages og pakkes fredag d. 18. juli kl. 11:00.

Arma-Tube logo

Om ARMA-TUBE A/S

ARMA-TUBE A/S står for professionel rådgivning. Vi slår til, hvor andre giver op

Hos ARMA-TUBE A/S har vi mere end 40 års erfaring indenfor overfladebehandling i både industrielle og private miljøer. Vores sortiment spænder bredt, men maling er fællesnævneren for de fleste af vores produkter. Vi kalder dem problemløsende malinger, og de kan fx være brandhæmmende, korrosionsbeskyttende, varmebestandige, kemikalieresistente, vandtætte, revneoverbyggende, fødevaregodkendte, clean room-certificerede, skridsikre osv.

Vi vægter fagligheden rigtig højt og med et ønske om at være en hjælpende hånd i branchen, rådgiver, underviser og hjælper vi dagligt vores kunder.

Vores produkter er gjort tilgængelige i Danmark, på Færøerne og i Grønland gennem vores netværk af dygtige forhandlere!

Vi er på en rejse

Som så mange andre virksomheder er vi lige nu på en rejse, hvor destinationen er et mere bæredygtigt og miljørigtigt alternativ til den hverdag, som vi kender i dag. Rejsen er lang og der er mange stop på vejen, men vi forsøger at træde et skridt i den rigtige retning - hver dag! Vi sigter efter at have vores første ESG klar senest primo 2026, hvor I vil kunne læse mere om vores tiltag og planer for fremtiden.

Om Arma - tube

Tidslinje 

Sådan startede vi

ARMA-TUBE A/S blev grundlagt i 1978, med det formål at sælge armaturer og rør, som også afspejler sig i vores navn den dag i dag. Selvom vi ikke længere sælger hverken rør eller armaturer, har vi gennem mange år holdt fast i de samme dygtige og kvalitetsbevidste leverandører, som vi har fået gennem årene.

Nyt, stort samarbejde

I 1980 indledte vi et samarbejde med Rust-Oleum® som producerer problemløsende malinger af høj kvalitet. Dette samarbejde består stadig, og i 2025 runder vi derfor 45 år som forhandler af deres produkter.

Udvidelse af sortimentet

I 1985 besluttede vi os for at producere og sælge rense- og rengøringsmidler, hvorfor vi også indledte et samarbejde med Dreumex. Vi har senere nedlagt vores egen produktion igen, men forhandlingen af produkterne fra Dreumex fortsætter.

Udvidelse af samarbejdet med Rust-Oleum®, del 1

I 1999, som en udvidelse af samarbejdet med Rust-Oleum®, begyndte vi at forhandle produkter fra Mathys®. Produkterne fra Mathys® havde den fordel, at de var vandbaserede, mens produkterne fra Rust-Oleum var opløsningsmiddelbaserede (dengang).

Udvidelse af samarbejdet med Rust-Oleum®, del 2

I 2016, igen som en udvidelse af vores samarbejde med Rust-Oleum®, fik vi Zinsser® ind i vort sortiment. Hvert eneste produkt fra Zinsser® er unikt, og hele serien består af produkter med enestående egenskaber, som vi ikke har set hos andre lignende produkter.

Mere fokus på miljø

I takt med, at grøn omstilling og bæredygtighed kommer mere og mere i fokus, indledte vi i 2023 et samarbejde med Mapei®. Mapei® er en meget stærk spiller på markedet hvad angår diverse dokumentationer på produkter, som i dag bliver mere og mere efterspurgt.

Bredere fokus

I 2024 blev vi forhandler af brandhæmmende malinger fra Rudolf Hensel GmbH, som et led i at udvide vores sortiment af problemløsere. Med malinger fra Hensel kan vi levere brandhæmmende maling til træ, beton, stål og ledninger.

Tilmeld nyhedsbrev
close slider